Ansøgninger

Blondinemor vs Henriette Lund


I weekenden delte jeg en slags opråb på min private Facebook, bloggens Facebook og Instagram. Som jeg skrev i går, så søger jeg studie/deltidsjob, og jeg synes det ville være vanvittigt ikke at forhøre mig hos mit netværk. Også den del der stammer fra bloggen.

Jeg fik en kommentar på Facebook om, at det måske ikke var så smart at en arbejdsgiver så mig som “Blondinemor”, og at humoren i teksten måske var lidt for frisk. En ganske relevant pointe, og den fik mig til at tænke. For jeg er ret sovset ind i bloggen. Forstået på den måde, at jeg faktisk ikke helt ved, hvor grænsen går mellem Blondinemor og Henriette. Og skal der partout være en grænse? 

Havde jeg nu opbygget et eller andet form for alter-ego, så ja… Måske var der så et problem i, at jeg ikke havde en grænse mellem blog og mig privat. Men det har jeg ikke. Blondinemor ER Henriette, og det var da også det ræsonnement jeg kom frem til. Jeg kan stå 100% inde for alt det jeg skriver, og det er så meget mig, at en evt arbejdsgiver også vil få Blondinemor med i købet. Selvfølgelig vil jeg aldrig udlevere chefer, kollegaer osv på bloggen, ligeså vel som jeg selvfølgelig har tavshedspligt i mit arbejde. Det kan ikke pilles ved. Så nej… Jeg er på ingen måde bekymret for en arbejdsgiver ser mig som blogger.

Hvor herre bevares… Hver og hveranden kvinde/mor blogger jo i dag, og tværtimod synes jeg min blog kan være en plus faktor. Den viser en kreativ, humoristisk (synes jeg selv) og tænkende side af mig, som måske ikke er så nem at få ind i en jobansøgning. Med det sagt, så tvivler jeg på de pædagogiske ledere i Hjørring sidder og hyrer direkte fra Instagram eller Facebook. Skulle der nogensinde komme muligheder den vej, så ville det nok være i blog-regi, og det er da også lidt min bagtanke. For det gad jeg også skide gerne arbejde mere med!

Men diskussionen er jo i og for sig ikke ny. Kan i huske da Facebook kom frem? Pinlige (druk) billeder vs karriere muligheder? Det tror jeg da der er mange der tænker over. Havde jeg nu haft en sexbrevkasse eller blogget om min manglende hygiejne, så havde jeg måske også handlet anderledes. Men hvad tænker i???

   

7 kommentarer

  • Jeg tænker faktisk det samme som dig – med denne type personlige blogs kan jeg kun se det som et plus at en eventuel arbejdsgiver googler dig, finder herind, og opdager en dygtig, kærlig og sjov kvinde. Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det skulle give bagslag – men selvfølgelige er det vigtigt og relevant og tænke over hvad man poster og hvordan man fremstår på nettet. Ikke kun over for arbejdsgivere, men også over for kollegaer, venner og familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • blondinemor

      Åhr en dejlig kommentar 🙂 Ja! God net etik er altid vigtigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak skal du have 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu søger jeg også job, og er blogger. Godt nok med en meget mindre blog, men alligevel. Jeg synes det er åbenlyst netop at bruge de midler man har, når man søger job. Og for en blogger, ja så er bloggen et af dem. Min blog fremgår også af mit cv, selvom den da ikke er superrelevant for de jobs jeg søger, ja så er den jo en del af mig, og det er jo hele personen, der bliver ansat.
    Håber det giver lidt mening, og at du snart finder et job.

    Mange hilsner
    Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudsigt… Jeg tænker over det ved mig selv, men kan ikke se noget problem i det her ved dig… Nok hedder du Blondinemor, men det går jo kun på hårfarven, ikke intelligensen, det bør da være tydeligt. Som du siger, så udleverer du ikke nogen (andre end dig selv ;)), så kan ikke se, hvorfor det skulle være et problem. Men jeg er selvfølgelig heller ikke chef.
    Som sagt tænker jeg meget over det ifht min egen blog, så det er ikke noget, jeg skriver på cv’et. Kan se fordele og ulemper, men bottom line: Du/vi vil jo ikke stoppe med at blogge, vel… Så må chefen være sådan en, der kan acceptere det. Nemt nok at sige, ja, men mon ikke de findes derude? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mon ikke 🙂 Skrive det på cv’et vil jeg nok heller ikke gøre, men bliver man spurgt om interesser, så er det jo ligesom DEN 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ansøgninger