Status og bekymringer

Verdens mest stædige unge

d9bac444-9e43-451c-a5d6-2e0064135c66

Tusind tak for de søde ord mit sidste indlæg affødte 🙂 Det varmede. Det var ikke medlidenhed jeg søgte, men det er altid dejligt med virtuelle krammere. Nå, men min søde mor havde også læst indlægget og som den praktiske kvinde hun er, så kom hun forbi i går med store planer. Nu skulle Laurits trænes!

Bevæbnet med billedlotteri og chokolade satte de i gang. Forløbet var enkelt. For hver gang Laurits fortalte hende hvad der var på et billede fik han et stykke chokolade. Og fandme om det ikke virkede! Barnet sagde både traktor (han kalder det ellers en Bauer), ko, gris og hest. Så han kan faktisk godt!!! Mage til stædige unge skal man lede længe efter.

I morges havde han en trøje med traktorer på og jeg spørger ham, hvad der er på trøjen. “Bauer!” svarer han. “Ahr… Du ved jo godt hvad den hedder”. “Bauer!” Laurits for fa’en… Pædagogerne var flade af grin da jeg fortalte det og konsekvensen må jo så være Laurits skal have et par plader chokolade med sig rundt altid. Lille skid..!

   

2 kommentarer

  • Lis Y

    Ha, ha han er sgu snu ham Laurits og mega cute 💙 Jeg talte også dårligt som børnehavebarn, nu taler jeg bare meget!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status og bekymringer