Tredive og tanker

Manglende udlængsel

img_0550

Det er så moderne at rejse ud og se verden. Enten i længere tid af gangen eller i små jævnlige bidder. Det er cool at være rejselysten og have udlængsel. Det er overskud at turnere Asien rundt med børneflokken eller tilbringe et år i Dubai. Det har jeg bare absolut ikke lyst til. Ikke engang den mindste smule.

Jeg har absolut ikke udlængsel. Det har jeg aldrig haft. Og jeg har tit tænkt, at der må da være noget galt med mig. Sådan en underlig snegl. Sådan hellere at ville være hjemme end at ville se verden. Næsten pinligt har jeg tænkt det var. At have så meget nok i ens eget.

Men den manglende udlængsel handler ikke om jeg ikke er interesseret i andet end min egen andedam. Tværtimod. Jeg følger med i hvad der sker i verden og interesserer mig generelt for mennesker. Jeg er bare en tryghedsnarkoman. Det har jeg altid været. Jeg har ikke tal på de gange, hvor min far har måttet hente mig en sen aften på spejderlejr, fordi jeg har haft hjemve noget så frygteligt. Den følelse er jeg faktisk aldrig rigtigt vokset fra. Jeg har den stadig som nu 30-årig.

Jeg sover meget nødigt andre steder. Mine forældre og mine svigerforældre kan jeg godt overnatte hos uden de store abstinenser efter hjem, men er jeg fx på ophold eller ferie er en nat eller to rigeligt for mig. Jeg får simpelthen en helt akut fysisk trang efter at komme hjem. Hjem til min egen lille trygge base.

Det er ikke blevet bedre efter jeg har fået børn – der er det endnu vigtigere for mig at være i trygge rammer. Hvorfor jeg har det sådan ved jeg egentligt ikke. Sådan er jeg nok bare. Og jeg tænker faktisk det er okay. Selvom det måske ikke er så smart eller hipt. Til gengæld sparer vi mange penge på ikke at rejse en masse 😉 Hvem ved? Måske rejselysten og udlængslen kommer med alderen? Lige nu vil jeg bare gerne være hjemme <3

   

8 kommentarer

  • Jeg elsker min ferier, som man kan rejse til på meget få timer. Alt andet siger min intet. Mit værste mareridt er, at skulle rejse ud og se verden – på den der oprigtige måde, hvor man er væk i uger eller måneder, og bor primitivt blandt ‘de lokale’. Det er bare ikke mig.

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette Lund

      Rejsetid er også noget fanden har skabt! Tror hurtigt jeg var blevet sendt hjem af de lokale 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan sagtens følge dig i det du skriver. Jeg tror også på, at man skal gøre hvad der er rigtig for en selv og ens familie. Du behøver jo ikke være rejselysten fordi andre er det 🙂

    Jeg kan faktisk ikke fordrage at rejse. Jeg elsker det når man er kommet frem og særligt de minder man skaber og har sammen når man er kommet hjem. Men selve rejsen er forfærdelig for mig. Det er voldsomt stressende for mig og jeg kan heller ikke fordrage at flyve. Jeg går altid i mange måneder og glæder mig, men får altid kolde fødder op til afrejsen. Selve udrejse og hjemrejse er for mig noget som skal overstås og et nødvendigt onde. Men de minder man skaber sammen er det hele værd for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette Lund

      Jeg har svært ved at være tilstede længere tid af gangen fremmede steder, men kan være det vender en gang. For ja ferier er perfekte til minder og nærvær væk fra hverdagen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Præcis sådan jeg også har det. En uges ferie er fint og dejligt. Men så vil jeg også gerne hjem igen. Sove i min egen trygge seng. Er også MEGET trygheds narkoman.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Mette

    Jeg har det nøjagtigt ligesom dig! Rart at vide, at jeg ikke er den eneste med den følelse☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tredive og tanker