Bryllupsgæst på budget og brølere

Den endelige samtale

f6378e7e-4015-41c9-9a41-9a293916e30d

Samtalen inden skolestart. For Villum altså. Den var Jacob og jeg til forleden og som forventet var der ikke de store ben i det. Villum har de sidste par år udviklet sig helt vildt. Fra en lille genert, nærmest selvudslettende dreng, til en dreng med mod til at sige fra og til. Jeg er så stolt af ham kan jeg godt afsløre.

Han er kvik. Ingen tvivl om det. Kan både plusse og trække fra. Kan de fleste bogstaver og deres lyde. Og snakker nærmest flydende engelsk 😉 Han kan, for det meste, selv ordne hans toilette og i forhold til han er en 6-årig dreng, så har han sådan riiiimeligt styr på sin garderobe. Alle de praktiske ting er bare i vinkel.

Endnu vigtigere for mig er det dog pædagogerne ser ham som en god ven. En dreng der er vellidt. Har en bedste ven og mange andre gode venner. Som kan hjælpe andre og hente hjælp når der er problemer. Og som har humor og et glimt i øjet. Villum er kommet ud af sin skal og andre kan nu se den helt fantastiske dreng han er. Det er vidunderligt.

Som i måske kan huske havde jeg totalt krise da Laurits skulle starte i børnehave, så man kunne jo tænke hønemor var ved at gå op i limingen ved udsigten til et barn der skal i skole. Det er jeg dog ikke. Jeg er helt rolig. For jeg ved vi har gjort forarbejdet godt og at Villum har så megen empati for andre og selvværd at det hele nok skal gå. Min mavefornemmelse er god.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryllupsgæst på budget og brølere